Dit bryllup står for døren, og en af de mange ting, som du skal have styr på, er selvfølgelig pynten. De smukkeste og mest elegante bryllupsfester har en flot rød tråd gennem hele dagen, som forbinder alt fra kjole til brudebuket, invitationer og blomstervalg på bordene. Står du og er lidt tom for idéer, kan du her hente hjælp til at få pyntet dit bryllup godt og grundigt op.
Få styr på det basale
Noget af det første, du skal klare, er selvfølgelig at få sendt invitationer ud til dine gæster. Men inden du kan dette, er det en god idé at udarbejde et tema, som skal være gennemgående for din fest, og som kan repræsenteres allerede i invitationerne. Dette kunne være en bestemt tidsalder, modebevægelse eller noget så simpelt som bestemte farver. Når dit tema er på plads, kan du bestille dine invitationer – og hvorfor så ikke bestille matchende menukort i sammen ombæring? Du kan finde flot inspiration til bryllups-menukort og invitationer på nettet, hvor du selvfølgelig selv kan være med til at designe og forfatte kortene og få bestilt dem hjem til dig selv. Før du kan bestille menukort, skal menuen selvfølgelig være på plads, og du skal have bestilt dit cateringfirma og dertilhørende køkkenpersonale.
Hold den røde tråd
Du har nu dit tema, dine gæster er inviteret, og forberedelserne fortsætter. Hvis du har valgt en tidsalder som dit tema, kan du f.eks. lade dette afspejle sig i designet på din kjole eller i den musik, som blive spillet senere på aften til bryllupsdans og dansegulv. Har du et farvetema, kan du inkorporere disse farver i din brudebuket og samtidig køre samme kombination af farver og blomster til borddækningen. Lad også farverne afspejle sig i f.eks. valg af servietter og lys på bordene, samtidig med at farven på gommens slips kan tilpasses den øvrige udsmykning.