At være studerende er i ingen henseender en dans på roser. Tværtimod er det ofte kendetegnet ved en skrabet økonomi og svære prioriteringer. Ikke mindst kulminerer disse elementer, når det for gymnasieelever handler om at skulle betale til henholdsvis studieture eller studenterkørsler. Disse øjeblikke og oplevelser er for mange kulminationen af tre års hårdt slid og slæb og således noget, de færreste ville holde af at gå glip af.
Det kan være en hård beslutning at stå overfor at risikere at skulle fravælge nogle af disse fede oplevelser, der kendetegner livet som ung studerende. Heldigvis findes der måder hvorpå du kan øge dit rådighedsbeløb, så du ikke behøver gå på kompromis med din gymnasietid. Er du nysgerrig, kan du læse videre og orientere dig i, hvilke muligheder der måske kan være de rette for dig og din situation.
Disse måder at skaffe penge til studenterkørslen kan være mulige udveje
Er du eller nogle du kender hårdt presset på økonomien, kan det give god mening at orientere jer i følgende liste, der fremhæver fire måder at få et større rådighedsbeløb som studerende.
- Sørg allerede tidligt i din uddannelse for at lægge penge til side, når som helst du har mulighed for det. Det kan føles fjollet, men alting tæller. Mange kan for eksempel have gavn af en sparegris til de penge, du får retur, når du handler kontant i kantinen eller fra den pant, de indløser efter en fest. Er du ikke så meget til kontanter, kan dette også opnås med en opsparingskonto, som du løbende kan overføre tilsvarende beløb til.
- Med et studie- eller fritidsjob kommer du langt. Disse hænger naturligvis ikke på træerne, men kan du få nogle få timers arbejde ind i din kalender om måneden, kan du hurtigt få et forbedret rådighedsbeløb. Det behøver således ikke at være specielt omfattende for at du kan mærke forskellen på dine løbende rådighedsbeløb.
- Presser dine deadlines mere end hvad godt er, kan du i yderste konsekvens overveje at optage et lån, som du efterfølgende kan betale af på. De bedste lån forudsætter en overskuelig tilbagebetalingstid og en ÅOP, det vil sige den årlige opgørelse i procent, der er rimelig og til at overkomme. Husk at et lån altid bør være sidste udvej, og at du bør overveje grundigt, hvorvidt du har mulighed for at betale af på det i overensstemmelse med aftalen.
- Står I i klassen og kollektivt vil gøre en indsats for jeres økonomi, kan I med fordel lave en form for indsamling af penge til eksempelvis studietur eller studenterkørsel. Det kan foregå på mange måder eksempelvis ved salg af kage eller i forbindelse med afholdelse af fredagscafe.
Ovenstående liste er en række eksempler, der kan være brugbare at tage udgangspunkt i, hvis ikke økonomien synes at give megen rum til de sjove ting, der også er en del af livet under uddannelse. Selvom listen ikke er en fuldkommen beskrivelse, kan den for mange meget vel stå som inspiration til, hvor der kan gøres en forskel.
Snak med nogle, hvis du er presset
Som gymnasieelev er der meget, man kan have om ørene. Ikke nok med at din økonomi måske er presset, er der også alt det med at præstere og at være på. Stadigt flere unge studerende kæmper med symptomer på stress, og er dette tilfældet for dig, er det naturligvis ikke nu, du skal til at lede efter flere fritidsjobs til at supplere din indtægt.
Har du det svært og føler du dig presset, enten økonomisk eller psykisk, kan det være en god ide at snakke med nogle om det. Det kan være alt fra familie eller venner til en lærer eller studievejleder på din uddannelse. Selv hvis situationen synes håbløs kan det have stor effekt at få lov til at lette hjertet, og det kan være medvirkende til måske at finde begyndelsen på en løsning. Det kan nemlig sagtens vise sig, at dem du kender, også kender andre, der har været igennem lignende problemer og at de har fundet en god og holdbar løsning til at komme godt ud af det igen på den anden side. Selv hvis ikke dette er tilfældet, er det uvurderligt vigtigt at kunne åbne op om din situation.